Månedens artikel juni 2024
Svære psykiske lidelser har øget risiko for multisygdom
Baggrund: Det er velkendt, at personer med svære psykiske lidelser såsom skizofrenispektrumlidelser og bipolar affektiv sindslidelse har reduceret levetid sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Begrebet multisygdom omfatter forekomst af flere samtidige kroniske sygdomme og er oftest anvendt indenfor somatiske lidelser. Forekomsten af somatisk og psykisk multisygdom iblandt personer med svære psykiske lidelser har ikke været systematisk opgjort, men den kan bidrage til en øget forståelse af patienternes samlede sygdomsbyrde. Formålet med dette studie var at estimere den absolutte prævalens af både somatisk og psykisk multisygdom iblandt personer med svære psykiske lidelser og at sammenligne oddsene for at have somatisk multisygdom sammenlignet med personer uden svære psykiske lidelser.
Læs hele artiklen her
Månedens artikel maj 2024
Er fødselsdepression genetisk forskellig fra depression opstået på andre tidspunkter?
Et case-kontrol studie, der anvendte både genetiske data og registerdata, indikerer, at der ikke er klare beviser for distinkte genetiske forskelle mellem kvinder med depression, der opstår efter en fødsel sammenlignet med andre tidspunkter.
Læs hele artiklen her
Månedens artikel april 2024
Forhøjet niveau af oxidativt stress-genereret DNA og RNA skade hos unge patienter nydiagnosticeret med bipolar lidelse og deres uafficerede slægtninge.
Det igangværende “Bipolar Illness Onset study” fandt forhøjet niveau af oxidativt stress-genereret skade på DNA og RNA ved baseline hos 133 unge patienter mellem 15 og 25 år nydiagnosticeret med bipolar lidelse og 57 af deres unge uafficerede førstegradsslægtninge sammenlignet med 83 unge raske kontrolpersoner. Der var ingen forskelle mellem patienter og slægtninge, hvilket kunne understøtte at oxidativt nukleosid skade er en trait markør for bipolar lidelse associeret med familiær risiko.
Læs hele artiklen her
Månedens artikel marts 2024
Forskere finder mulig forklaring på den forsinkede effekt af SSRI-præparater.
I et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbelt-bindet forsøg med 32 raske forsøgspersoner fandt forskerne en sammenhæng mellem varigheden af escitalopram-indtag og synapsetætheden i hjernen.
Læs hele artiklen her
Månedens artikel februar 2024
Længerevarende mentaliseringsbaseret terapi er ikke nødvendigvis bedre end korterevarende mentaliseringsbaseret terapi til ambulante patienter med borderline personlighedsforstyrrelse.
Borderline personlighedsforstyrrelse er en psykisk lidelse, som historisk har været behandlet med længerevarende psykoterapi. Men evidensen for den optimale længde af psykoterapi til BPF-patienter er sparsom. Et nyt randomiseret klinisk forsøg fandt ingen forskel i effekt mellem korterevarende (5 måneder) versus længerevarende (14 måneder) mentaliseringsbaseret terapi til ambulante patienter med borderline personlighedsforstyrrelse.
Læs hele artiklen her