Månedens artikel december 2025
Opdateret overblik af evidensen for psykedelika til behandling af psykiske lidelser
Original titel: Efficacy, all-cause discontinuation, and safety of serotonergic psychedelics and MDMA to treat mental disorders: A living systematic review with meta-analysis
Dette systematiske review og meta-analyse sammenfatter evidensen for MDMA og serotonerge psykedelika til behandling af psykiske lidelser på baggrund af 30 dobbelt-blindede RCTer. Der findes effekt af MDMA ved PTSD (SMD 0,85), af serotonerge psykedelika på depression (SMD 0,62), af MDMA på angstlidelser (SMD 1,18) og af serotonerge psykedelika på angstlidelser (SMD 0,88). Der findes indtil videre ikke sikker effekt for effekt ved alkoholafhængighed eller ADHD. Trods de betydelige effektstørrelser er tiltroen til evidensen (GRADE) lav til meget lav, hvilket ofte skyldes et begrænset antal studier/deltagere. Der findes et stort antal igangværende studier som indenfor de kommende år vil kunne ændre dette billede. Reviewet opdateres løbende og har en tilhørende hjemmeside: https://ebipsyche-database.org/
Tidsskrift: European Neuropsychopharmacology
Forfattere: Mikkel Højlund, Helin Y Kafali, Begüm Kırmızı, Paolo Fusar-Poli, Christoph U Correll, Samuele Cortese, Michel Sabé, Jess Fiedorowicz, Gayatri Saraf, Josephine Zein, Michael Berk, Muhammad I Husain, Joshua D Rosenblat, Ruby Rubaiyat, Kim Corace, Stanley Wong, Simon Hatcher, Mark Kaluzienski, Lakshmi N Yatham, Andrea Cipriani, Corentin J Gosling, Robin Carhart-Harris, Peter Tanuseputro, Daniel T Myran, Nicholas Fabiano, David Moher, Leah M Mayo, Stuart G Nicholls, Tracy White, Michele De Prisco, Joaquim Radua, Eduard Vieta, Karim S Ladha, Jay Katz, Areti A Veroniki, Marco Solmi
Artikel tilgængelig på: https://doi.org/10.1016/j.euroneuro.2025.09.011
Månedens artikel november 2025
Egne erfaringer med psykisk sygdom og deres betydning for klinisk praksis blandt læger og psykologer i psykiatrien
Original titel: It takes one to know one: prevalence and self-disclosure of mental illness among physicians and psychologists working in psychiatric services in Denmark
Denne danske spørgeskemaundersøgelse undersøgte forekomsten af selvrapporterede psykiske lidelser blandt læger og psykologer i psykiatrien, og hvordan psykisk lidelse påvirker deres tilgang til og behandling af patienter. I alt 393 fagpersoner besvarede spørgeskemaet, hvilket svarede til en responsrate på 67%. En tredjedel havde aktuelt eller tidligere haft en psykisk lidelse, hvoraf flertallet oplevede, at egne erfaringer med psykisk sygdom gav dem en dybere indsigt og bedre forståelse for patienterne. En betydelig andel rapporterede at opleve stigmatisering, bl.a. fra kollegaer. Derudover blev åbenheden om psykisk sygdom i de respektive fagforeninger vurderet som begrænset. Samlet indikerer resultaterne, at egne erfaringer med psykisk sygdom kan anses som en styrke i klinisk praksis, men samtidig understreger behovet for, at stigmatisering adresseres, og at faglige organisationer i højere grad faciliterer støtte og åbenhed for medlemmer med personlig erfaring med psykisk sygdom.
Tidsskrift: Nordic Journal of Psychiatry
Forfattere: Ea Hvid Kragelund, Maria Speed, Simon Hjerrild
Artikel tilgængelig på: https://www.tandfonline.com/doi/10.1080/08039488.2025.2553575?url_ver=Z39.88-2003&rfr_id=ori:rid:crossref.org&rfr_dat=cr_pub%20%200pubmed
Månedens artikel oktober 2025
To danske kliniske forsøg har undersøgt effekten af virtual reality-baserede interventioner på henholdsvis paranoia og auditive verbale hallucinationer hos patienter med skizofrenispektrumlidelser.
1. Original titel: Virtual reality-based versus standard cognitive behavioral therapy for paranoia in schizophrenia spectrum disorders: a randomized controlled trial
I et randomiseret, assessor-maskeret, parallel group superiority klinisk forsøg blev effekten af virtual reality-baseret kognitiv adfærdsterapi for paranoia (VR-CBTp) undersøgt i direkte sammenligning med standard-CBTp hos patienter med skizofrenispektrumlidelser. Deltagerne (n = 254; VR-CBTp: 126, CBTp: 128) blev randomiseret til ti sessioner med VR-CBTp eller CBTp, begge som supplement til sædvanlig behandling (treatment-as-usual). Det primære effektmål var Ideas of Persecution subscale fra Green Paranoid Thoughts Scale ved behandlingsophør. Der blev ikke observeret en statistisk signifikant forskel mellem grupperne (effektestimat: 2% i favør af VR-CBTp; [95% CI −11 % til +17 %]; p = 0,77; Cohen’s d = 0,04). Ingen dødsfald eller voldelige hændelser med involvering af retshåndhævende myndigheder blev registreret under studiet. Samlet konkluderes, at VR-CBTp ikke var overlegen i forhold til CBTp med hensyn til reduktion af paranoia-relaterede symptomer ved skizofrenispektrumlidelser.
Tidsskrift: Nature Medicine
Forfattere: Ulrik N. Jeppesen, Ditte L. Vernal, Anne Sofie Due, Lise S. Mariegaard, Amy E. Pinkham, Stephen F. Austin, Maarten Vos, Mads J. Christensen, Nina K. Hansen, Lisa C. Smith, Carsten Hjorthøj, Wim Veling, Merete Nordentoft, Louise B. Glenthøj
Artikel tilgængelig på: https://www.nature.com/articles/s41591-025-03880-8
2. Original titel: Immersive virtual reality-assisted therapy targeting persistent auditory verbal hallucinations in patients diagnosed with schizophrenia spectrum disorders in Denmark: the Challenge assessor-masked, randomised clinical trial
I et randomiseret, assessor-maskeret, parallel group superiority klinisk forsøg blev effekten af immersiv (3D) virtual reality-assisteret terapi (Challenge-VRT) undersøgt hos patienter med skizofreni med behandlingsresistente auditive verbale hallucinationer. Deltagerne (n = 271; Challenge-VRT: 140, kontrolgruppe: 131) modtog enten syv ugentlige immersiv VR-sessioner med to booster-sessioner eller udvidet sædvanlig behandling (enhanced treatment-as-usual). Det primære effektmål var sværhedsgrad af hallucinationer målt med Psychotic Symptoms Rating Scales-Auditory Hallucinations total score efter 12 uger fra baseline. Challenge-VRT medførte en signifikant reduktion i sværhedsgraden af auditive verbale hallucinationer sammenlignet med kontrolgruppen (justeret gennemsnitsforskel: –2,26; [95% CI –4,26 til –0,25]; p = 0,027; Cohen’s d = 0,27). Seks alvorlige hændelser blev registreret, herunder fem indlæggelser grundet symptomforværring samt én episode af selvskade. Der var ingen dødsfald. Samlet konkluderes, at Challenge-VRT viste korttidseffekt på reduktion af auditive verbale hallucinationer og var generelt veltolereret, hvilket understøtter videre udvikling af immersiv virtual reality-baserede terapier.
Tidsskrift: The Lancet Psychiatry
Forfattere: Lisa C. Smith, Ditte L. Vernal, Lise S. Mariegaard, Annette G. Christensen, Jens E. Jansen, Gry Schytte, Louise A. Stokbro, Nikolai Albert, Mads J. Christensen, Neil Thomas, Carsten Hjorthøj, Merete Nordentoft, Louise Birkedal Glenthøj
Artikel tilgængelig på: https://www.thelancet.com/journals/lanpsy/article/PIIS2215-0366(25)00161-0/abstract
Månedens artikel september 2025
Familiehistorik og risiko for psykiske lidelser: En dansk prospektiv kohorteundersøgelse
Original titel: Absolute and relative risks of mental disorders in families: a Danish register-based study
I denne prospektive kohorteundersøgelse blev 3.048.583 personer af dansk oprindelse fulgt mellem 1. januar 1970 og 31. december 2021, svarende til 80.425.971 personår. Ved brug af nationale registre blev individer koblet til deres familiære netværk og mentale helbred. Individer med et familiemedlem med en specifik psykiatrisk lidelse havde forhøjet livstids- og relativ risiko for at udvikle samme lidelse, og risikoen steg med tættere slægtskab. Livstidsrisikoen for depression var eksempelvis 15,48% hos personer med afficerede førstegradsslægtninge, 13,50% hos personer med afficerede andengradsslægtninge, 7,80% i den generelle befolkning og 4,68% hos individer uden afficerede første- eller andengradsslægtninge. Heritabiliteten for depression var 45,4%, og ikke-familiære tilfælde udgjorde 60% af alle tilfælde.
Fra et befolkningsperspektiv forekommer størstedelen af psykiske lidelser hos individer uden afficerede nære slægtninge, hvilket understreger behovet for forebyggelsesstrategier rettet mod hele befolkningen.
Tidsskrift: Lancet Psychiatry
Forfattere: Carsten Bøcker Pedersen, Marianne Giørtz Pedersen, Sussie Antonsen, Emil Michael Pedersen, Henriette Thisted Horsdal, Jean-Christophe Debost, Preben Bo Mortensen, Liselotte Vogdrup Petersen, Bjarni J Vilhjálmsson, Jørgen Feldbæk Nielsen, Jeppe Klok Due, Anders Søgaard, Christian Igel, Wesley K Thompson, Chun Chieh Fan, Naomi R Wray, John J McGrath, Esben Agerbo
Artikel tilgængelig på:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2215036625001968?via%3Dihub
Månedens artikel august 2025
Diagnostisk usikkerhed ved gennemgang af RCT-studier om ADHD hos voksne
Original titel: Diagnosing ADHD in adults in randomized controlled studies: a scoping review
Dette danske scoping review analyserer 292 randomiserede kontrollerede studier (RCT’er) om ADHD hos voksne med fokus på, hvordan diagnosen er stillet. Gennemgangen afslører stor variation og manglende konsensus i de anvendte diagnostiske metoder. Over halvdelen af studierne inkluderede ikke en vurdering af overordnet psykopatologi, og i to tredjedele fremgik det ikke, hvem der havde stillet diagnosen. Kun 35 % af studierne anvendte psykiatere eller psykologer i den diagnostiske proces. Resultaterne rejser væsentlige bekymringer om validiteten af ADHD-diagnosen i disse studier og dermed den kliniske anvendelighed af forskningen. For at styrke fremtidig forskning bør ADHD-diagnosen baseres på en grundig differentialdiagnostisk vurdering foretaget af kvalificerede fagpersoner.
Tidsskrift: European Psychiatry
Forfattere: Igor Studart, Mads Gram Henriksen, Julie Nordgaard
Artikel tilgængelig på:
https://www.cambridge.org/core/journals/european-psychiatry/article/diagnosing-adhd-in-adults-in-randomized-controlled-studies-a-scoping-review/970581FE3CB6DE6CD5BE09C93F2C6F3B
Månedens artikel juni 2025
Vedligeholdelses-ECT associeret med lavere indlæggelsesrisiko
Original titel: Clinical Outcomes of Continuation and Maintenance Electroconvulsive Therapy
Et dansk registerbaseret kohortestudie har undersøgt effekten og omkostningseffektiviteten af vedligeholdende ECT. Vedligeholdelses-ECT blev inddelt i to undergrupper: ECT givet i de første seks måneder efter en akut ECT-serie (continuation-ECT) og ECT givet herefter (maintenance-ECT). Blandt 19.944 personer, som modtog ECT i Danmark mellem 2003 og 2022, fik i alt 7,7 % vedligeholdelses-ECT, hvoraf de fleste kun modtog continuation-ECT (5,1 %). Sammenlignet med patienter, der udelukkende modtog en akut ECT-serie, havde patienter i vedligeholdelsesgruppen oftere skizofreni og skizoaffektiv lidelse og sjældnere unipolar depression. Både continuation- og maintenance-ECT var associeret med lavere indlæggelsesrater. Der var ingen signifikant forskel i risikoen for selvmordsadfærd. Sammenlignet med perioden forud for afslutning af den akutte ECT-serie, var vedligeholdelses-ECT forbundet med en markant reduktion i de samlede behandlingsomkostninger. Resultaterne indikerer, at vedligeholdelses-ECT bør overvejes hyppigere til forebyggelse af tilbagefald efter vellykket akut ECT-serie hos patienter, som ikke responderer tilstrækkeligt på øvrige behandlingstiltag.
Tidsskrift: JAMA Psychiatry
Forfattere: Anders Jørgensen, Frederikke Hoerdam Gronemann, Maarten P. Rozing, Martin B. Jørgensen, Merete Osler
Artikel tilgængelig på: https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/article-abstract/2823669
Månedens artikel maj 2025
Psykiatrisk og somatisk komorbiditet øger risikoen for selvmordsforsøg og selvmord betydeligt
Original titel: Burden of psychiatric and somatic comorbidities in individuals with suicidal behavior: a nationwide Danish registry-based, observational study
Et dansk registerbaseret studie undersøger, hvordan den samlede byrde af psykiatriske og somatiske komorbiditeter er relateret til risikoen for selvmordsforsøg og selvmord. Blandt personer med selvmordsadfærd havde over halvdelen to eller flere samtidige psykiatriske og/eller somatiske lidelser. Personer med den højeste samlede byrde af psykiatriske og somatiske komorbiditeter havde en 88 gange højere odds for selvmordsforsøg og 35 gange højere odds for selvmord sammenlignet med personer uden komorbiditeter. Tilstedeværelsen af somatiske komorbiditeter syntes dog at have en beskyttende effekt mod selvmord blandt ældre. Studiets resultater peger på behovet for øget tværfagligt samarbejde mellem somatiske og psykiatriske behandlingsenheder til forebyggelse af selvmordsadfærd.
Tidsskrift: European Psychiatry
Forfattere: Mette Reilev, Jens-Jakob Kjer Møller, Elsebeth Stenager, Erik Christiansen
Artikel tilgængelig på:
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11822957/
Månedens artikel april 2025
Glycocalyx-udskillelsesmønstre identificerer antipsykotisk-naive patienter med første episode psykose
Original title: Glycocalyx shedding patterns identifies antipsychotic-naïve patients with first-episode psychosis
Psykotiske lidelser er forbundet med immundysfunktion, forhøjede inflammatoriske markører og subtil neuroinflammation. Derudover tyder undersøgelser på en dysfunktionel blodhjernebarriere (BBB). Endotelet Glycocalyx (GLX) beskytter BBB, og nedbrydning af GLX fører til BBB-dysfunktion. Studiet undersøgte, om et panel af 11 GLX-molekyler i perifert blod kunne differentiere 47 antipsykotisk-naive førsteepisode-psykosepatienter fra 49 raske kontroller, samt om GLX-niveauer korrelerede med symptomernes sværhedsgrad. Blodprøver blev opsamlet ved baseline, og GLX-markører blev analyseret. Maskinlæringsmodeller testede, om GLX-mønstre kunne klassificere patientgrupper, og om GLX-niveauer korrelerede med symptomer. Patienter havde signifikant forhøjede niveauer af tre GLX-markører sammenlignet med kontroller. Baseret på 11 GLX-markører opnåede maskinlæringsmodellerne en klassificeringsnøjagtighed på 81%. Post hoc-analyser viste yderligere sammenhænge mellem forhøjede GLX-markører og symptomernes sværhedsgrad. Studiet peger på GLX-molekyler som potentielle biomarkører for tidlig psykosediagnose og BBB-dysfunktion. Yderligere forskning er nødvendig for at afklare GLX’s rolle i tidlig påvisning af psykotiske lidelser.
Tidsskrift: Psychiatry Research
Forfattere: Helle G. Andersen, Brian DellaValle, Hjalte Bøgehave, Phillip Bredahl Mogensen, Margaret K. Hahn, Christoffer K. Goth, Mikkel E. Sørensen, Anne K. Sigvard, Karen Tangmose, Kirsten B. Bojesen, Mette Ø. Nielsen, Simone Tonetto, Mathias L. Jørgensen, Casper Hempel, Jørgen Rungby, Birte Y. Glenthøj, Karen S. Ambrosen, Bjørn H. Ebdrup
Artikel tilgængelig på: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165178124003226?via%3Dihub
Månedens artikel marts 2025
Erfaringer med palliativ behandling af patienter med kendt alvorlig psykisk sygdom, deres pårørende og sundhedsfagligt personale.
Original title: Experiences With End-of-Life Care for Patients With Pre-Existing Severe Mental Disorders, Their Relatives, and Healthcare Professionals.
Baggrund: Palliativ pleje ved livets afslutning kan være en vanskelig tid for både patienter og deres pårørende, og kan kompliceres yderligere, hvis patienterne ligeledes er kendt med en psykisk sygdom. Formålet med dette studie er at udforske oplevelser og erfaringer med palliativ behandling for patienter med alvorlige psykiske sygdomme såsom skizofreni, bipolar affektiv lidelse og moderat til svær depression samt for deres pårørende og det sundhedsfaglige personale.
Tidsskrift: International Journal of Mental Health Nursing
Forfattere: Kirstine Bøndergaard, Jane Ege Møller, Mette Kjærgaard Nielsen, Poul Videbech, Mette Asbjoern Neergaard
Artikel tilgængelig på: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/inm.13498
Månedens artikel februar 2025
Antipsykotisk behandling er klart forbundet med højere risiko for metaboliske bivirkninger ved børn og unge sammenlignet med unge voksne
Original title: Excess cardiometabolic risk in children and adolescents initiating antipsychotic treatment compared to young adults: results from a nationwide cohort study
Det er velkendt at antipsykotisk medicin er forbundet med en øget risiko for metaboliske bivirkninger, og i den forbindelse kan børn og unge være mere sårbare fordi deres krop er under udvikling. Et nyt kohortestudie udgivet i World Psychiatry, baseret på danske registre, viser at risikoen for metaboliske bivirkninger er højere ved antipsykotisk behandling blandt børn og unge (6-17 år) end blandt unge voksne (18-31 år), når man sammenligner med kontroller med psykisk sygdom, men uden antipsykotisk behandling. Risikoen stiger jo tidligere behandlingen starter og er også klart øget ved brug af antipsykotika som ellers er forbundet med lav risiko for vægtøgning og andre metaboliske bivirkninger.
Tidsskrift: World Psychiatry
Forfattere: Mikkel Højlund, Rikke Wesselhoeft, Michella Heinrichsen, Anne Katrine Pagsberg, Christoph U. Correll, Hans-Christoph Steinhausen
Artikel tilgængelig på: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/wps.21279
