Månedens artikel maj 2026
GLP-1-receptoragonister og risiko for selvmord eller selvmordsforsøg – et landsdækkende kohortestudie og selvkontrolleret case series-studie
Original titel: GLP-1 receptor agonists and risk of suicide or suicide attempts – A nationwide cohort and self-controlled case series study
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og den amerikanske fødevare- og lægemiddeladministration (FDA) har rejst bekymring om en mulig sammenhæng mellem GLP-1-receptoragonister og selvmord eller selvmordsforsøg.
I dette store danske registerstudie sammenlignede man i den første kohorte nye brugere af GLP-1-receptoragonister (n = 83.464) med nye brugere af SGLT-2-hæmmere (n = 78.366). I den anden kohorte sammenlignede man nye brugere af GLP-1-receptoragonister (n = 108.322) med nye brugere af DPP-4-hæmmere (n = 55.411). Studiet fandt ingen øget risiko for selvmord eller selvmordsforsøg blandt GLP-1-brugere sammenlignet med brugere af SGLT-2-hæmmere, mens risikoen var lavere end blandt brugere af DPP-4-hæmmere.
Studiet anvendte også et selvkontrolleret case series-design, som viste en lavere forekomst af selvmord eller selvmordsforsøg efter behandlingsstart med GLP-1-receptoragonister.
Samlet set viser resultaterne, at GLP-1-receptoragonister ikke øger risikoen for selvmord eller selvmordsforsøg. Disse fund bidrager med vigtig evidens for den psykiatriske sikkerhedsprofil for GLP-1-receptoragonister.
Tidsskrift: Molecular Psychiatry
Forfattere: Christoffer Stanislaus; Matilde Winther-Jensen; Sharleny Stanislaus; Merete Osler; Klara Coello; Maj Vinberg
Artikel tilgængelig på: https://www.nature.com/articles/s41380-026-03619-y
Månedens artikel april 2026
Hjernestrukturelle effekter af antipsykotisk behandling hos patienter med første-episode psykose
Original titel: Exploring brain structural effects of dopaminergic antagonism and partial agonism in antipsychotic-naïve patients with first-episode psychosis using normative modeling
Dette studie undersøger, hvordan to forskellige typer antipsykotisk medicin påvirker hjernens struktur hos patienter med første-episode psykose. Antipsykotika-naive patienter modtog antipsykotisk monoterapi med enten amisulprid (en dopamin D2-receptorantagonist) eller aripiprazol (en partiel dopamin D2-receptoragonist) i 6 uger og blev MR-skannet før og efter behandlingen. En del af patienterne blev desuden fulgt op efter 6 måneder, 1 år og 2 år.
Begge præparater var forbundet med øget volumen i striatum efter 6 uger. Hos patienter behandlet med amisulprid sås ingen ændringer i cortex, mens aripiprazol var forbundet med reduceret kortikal tykkelse i temporallapperne. Ved senere opfølgninger var de striatale ændringer forsvundet, men til gengæld sås en gradvis aftagende kortikal tykkelse i frontallapperne.
Resultaterne tyder på, at både D2-antagonisme og partiel D2-agonisme er forbundet med lignende strukturelle ændringer i striatum, men at disse ændringer er forbigående. Derudover understreger resultaterne, at både kortvarige effekter af medicin og sygdomsprogression bør tages i betragtning, når man undersøger og fortolker strukturelle hjerneforandringer hos patienter med psykose.
Tidsskrift: Psychiatry and Clinical Neurosciences
Forfattere: Anna Feveile; Karen S. Ambrosen; Ketevan Shalikashvili; Jayachandra M. Raghava; Mette Ø. Nielsen; Kirsten B. Bojesen; Barbora R. Bučková; Andre F. Marquand; Birte Y. Glenthøj; Warda T. Syeda; Bjørn H. Ebdrup
Artikel tilgængelig på: https://doi.org/10.1111/pcn.70017
Månedens artikel februar 2026
Effekten af semaglutid på metaboliske forstyrrelser ved skizofreni: to danske kliniske studier
1. Original titel: Semaglutide and Early-Stage Metabolic Abnormalities in Individuals With Schizophrenia Spectrum Disorders: A Randomized Clinical Trial
I dette danske, multicenter-, randomiserede, dobbeltblindede og placebokontrollerede studie blev effekten af semaglutid som tillægsbehandling undersøgt hos patienter med skizofrenispektrum-lidelser i behandling med clozapin eller olanzapin og med tidlige glykæmiske forstyrrelser. Over 26 uger medførte ugentlige semaglutid-injektioner en signifikant reduktion i HbA1c sammenlignet med placebo samt et markant vægttab og reduktion i taljeomfang og fedtmasse. Der blev ikke observeret forskelle mellem grupperne i lipidniveauer, leverfunktion, blodtryk eller psykiatriske symptomer. Gastrointestinale bivirkninger var hyppige, men milde og forbigående, og forekomsten af psykiatriske bivirkninger var sammenlignelig mellem grupperne. Studiet viser, at semaglutid som tillægsbehandling signifikant forbedrer glykæmisk kontrol og vægtrelaterede mål hos personer med skizofrenispektrum-lidelser. Resultaterne understøtter anvendelsen af GLP-1-receptoragonister som en potentiel tidlig interventionsstrategi til reduktion af kardiometabolisk risiko.
Tidsskrift: JAMA Psychiatry
Forfattere: Marie R. Sass; Mette Kruse Klausen; Christine R. Schwarz; Line Rasmussen; Malte E. B. Giver; Malthe Hviid; Christoffer Schilling; Alexandra Zamorski; Andreas Jensen; Maria Gefke; Heidi Storgaard; Peter S. Oturai; Andreas Kjaer; Bolette Hartmann; Jens J. Holst; Claus T. Ekstrøm; Maj Vinberg; Christoph U. Correll; Tina Vilsbøll; Anders Fink-Jensen
Artikel tilgængelig på: https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/article-abstract/2842202
2. Original titel: Semaglutide Treatment of Antipsychotic-Treated Patients With Schizophrenia, Prediabetes, and Obesity: The HISTORI Randomized Clinical Trial
I dette danske, randomiserede, dobbeltblindede og placebokontrollerede studie blev effekten af 30 ugers behandling med ugentlige semaglutid-injektioner undersøgt hos antipsykotika-behandlede patienter med skizofreni, prædiabetes og overvægt eller svær overvægt. Behandling med semaglutid medførte et betydeligt vægttab og en klinisk relevant reduktion i HbA1c sammenlignet med placebo, ligesom en signifikant større andel opnåede normalisering af blodsukkeret. Der blev observeret forbedringer i fysisk livskvalitet uden effekt på psykotiske symptomer, mens gastrointestinale bivirkninger var hyppigere i semaglutidgruppen. Der blev ikke observeret forskelle mellem grupperne i alvorlige bivirkninger. Resultaterne viser, at 30 ugers behandling med semaglutid var sikker og medførte reduktion i HbA1c og kropsvægt samt forbedring i fysisk livskvalitet hos antipsykotika-behandlede patienter med skizofreni, prædiabetes og overvægt, uden samtidig forværring af psykotiske symptomer eller mental livskvalitet.
Tidsskrift: JAMA Psychiatry
Forfattere: Ashok A. Ganeshalingam; Nicolai Uhrenholt; Sidse Arnfred; Peter Gæde; Signe Düring; Elsebeth N. Stenager; Nick Bünger; Andreas K. Pedersen; Niels Bilenberg; Jan Frystyk
Artikel tilgængelig på: https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/article-abstract/2838205
Månedens artikel januar 2026
Patienter med debuterende skizofreni har glutamaterge og GABAerge forstyrrelser
1. Originaltitel: Interrelations between dopaminergic-, gabaergic- and glutamatergic neurotransmitters in antipsychotic-naïve psychosis patients and the association to initial treatment response
2. Originaltitel: Cerebral glutamate levels over two years in initially antipsychotic-naïve first-episode patients with psychosis are related to clinical symptoms and cognition
To studier har undersøgt forstyrrelser i glutamat- og GABA neurotransmittersystemerne hos patienter med debuterende skizofreni, der blev fulgt op i sygdommens første 2 år.
Studierne fandt forstyrrelser i den GABAerge regulering af dopaminaktiviteten ved sygdoms-debut, og at graden af forstyrrelser hang sammen med behandlingseffekten af antipsykotika.
Derudover havde patienter med for høje glutamat-niveauer subkortikalt flere psykotiske symptomer, mens for lave glutamat-niveauer kortikalt var relateret til kognitive forstyrrelser.
Resultaterne peger på, at udvikling af nye glutamat- og GABA-modulerende præparater har potentiale til at forbedre behandlingen af skizofreni i sygdommens tidlige fase.
Tidsskrift: Molecular Psychiatry
Forfattere: 1) Kirsten Borup Bojesen; Karen S. Ambrosen; Anne Korning Sigvard; Mette Ødegaard Nielsen; Albert Gjedde; Yoshitaka Kumakura; Lars Thorbjørn Jensen; Dan Fuglø; Bjørn H. Ebdrup; Egill Rostrup; Birte Yding Glenthøj
2) Kirsten Borup Bojesen; Cecilie Koldbæk Lemvigh; Anne Korning Sigvard; Mark Bitsch Vestergaard; Henrik Bo Wiberg Larsson; Egill Rostrup; Bjørn Hylsebeck Ebdrup; Birte Glenthøj
Artiklerne er tilgængelige på:
1) https://www.nature.com/articles/s41380-025-03229-0
2) https://www.nature.com/articles/s41380-025-03234-3