To grove overfald på psykiatrihospital

Fremover vil der være ekstra personale og vagter til stede døgnet rundt, blandt andet på det psykiatriske hospital Oringe.
Det sker efter to forskellige episoder i denne uge, hvor personalet er blevet angrebet af patienter med spidse genstande.
– De er jo ret chokerede over de hændelser, der har været den forløbne uge. De føler, at de faktisk har advaret mange gange tidligere omkring, at der var et problem omkring sikkerheden, siger Ulla Birk Johansen, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Sjælland.
Natten til onsdag forsøgte en patient at slå en ansat på psykiatrihospitalet Oringe ihjel med en hæklenål. Og torsdag angreb en anden patient personalet med en kuglepen som våben.

Læs mere hos Tveast.dk