Månedens artikel maj 2025

Månedens artikel maj 2025

Psykiatrisk og somatisk komorbiditet øger risikoen for selvmordsforsøg og selvmord betydeligt

Original titel: Burden of psychiatric and somatic comorbidities in individuals with suicidal behavior: a nationwide Danish registry-based, observational study

Et dansk registerbaseret studie undersøger, hvordan den samlede byrde af psykiatriske og somatiske komorbiditeter er relateret til risikoen for selvmordsforsøg og selvmord. Blandt personer med selvmordsadfærd havde over halvdelen to eller flere samtidige psykiatriske og/eller somatiske lidelser. Personer med den højeste samlede byrde af psykiatriske og somatiske komorbiditeter havde en 88 gange højere odds for selvmordsforsøg og 35 gange højere odds for selvmord sammenlignet med personer uden komorbiditeter. Tilstedeværelsen af somatiske komorbiditeter syntes dog at have en beskyttende effekt mod selvmord blandt ældre. Studiets resultater peger på behovet for øget tværfagligt samarbejde mellem somatiske og psykiatriske behandlingsenheder til forebyggelse af selvmordsadfærd.

Tidsskrift: European Psychiatry

Forfattere: Mette Reilev, Jens-Jakob Kjer Møller, Elsebeth Stenager, Erik Christiansen

Artikel tilgængelig på:
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11822957/