LVS holder årsmøde d. 29. april 2022 kl. 09.00 – 16.00
”Forskning – fra fyord til fyrtårn”
IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V
Der er nu åbent for tilmelding både til fysisk og virtuel deltagelse.
Deltagelse er gratis for medlemmer af LVS – Pris 750 for ikke medlemmer.
Klik her for tilmelding – senest d. 22. april 2022.
Videnskaben har til fulde vist sit værd under covid 19-pandemien. Alligevel bliver der ofte set stort på det gode, videnskabelige grundlag, når der træffes beslutninger. Det gør det svært at sikre danske patienter den rigtige behandling. Det skal der laves om på, for ellers bliver det umuligt at holde standarden i sundhedsvæsenet under de enorme demografiske forandringer, som er i gang. Heldigvis ved vi præcist, hvad der skal til. Det handler LVS’ årsmøde om.
Regeringens visioner for sundhedsforskningen
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) (inviteret)
Det er nyt, det er lækkert – og det skal helst gå hurtigt!
Der indføres nyt udstyr og nye medikamenter i pænt tempo i sundhedsvæsenet, og vi dyrker en fortælling, om at det uundgåeligt, og at det skal gå hurtigt, for ellers …. Ja, ellers hvad? Mød filosof Mads Vestergaard og hospitalsdirektør Kristian Antonsen.
Da forskeren ramte Christiansborg
MF og tidligere forsker Stinus Lindgreen beretter om sit møde som ny folkevalgt med den politiske verdens balancegang mellem viden og holdninger.
Mens vi venter … bør vi sætte gang i en #hverdagsrevolution
Sundhedsvæsnet kan ikke vente på reformforhandlinger. Næstformand i LVS, Anders Perner, opfordrer til en hverdagsrevolution, hvor sundhedssektoren stiller krav til sig selv, og hvor læger og andet sundhedspersonale går forrest.
Forskning kræver flydende data og mere end fritid
To højtprofilerede forskere giver opskriften på den gode forskning og de benspænd, som forskere møder. Hør bl.a. professor Pia Jeppesen, B&U-psykiatrien, Region Sjælland.
Sådan løfter vi de kommercielt uinteressante patienter
Der er store gevinster i at forske i al den behandling, som vi allerede giver. Hvordan og hvor? Mød forskningsansvarlig overlæge Ulla Weinreich, Aalborg Universitetshospital, og direktør Mette Bryde Lind, Gigtforeningen.
Paneldebat: Sådan sikrer vi, at patienterne får den rigtige behandling
Hvordan vi gør forskning til fundament for beslutningerne? Hvordan kan ideologi og borgerønsker trumfe viden? LVS sætter politikere, eksperter og sygehusejere stævne.
Marie & August Krogh Prisen
En enestående dansk sundhedsvidenskabelig forsker hædres for sin indsats med en af landets største priser.