Februar 2018

Bivirkningsprofil af 2. generations antipsykotika  ift. agitation og sedation

2. generations antipsykotika kan både bruges til behandling af skizofreni og som tillægsbehandling ved depressionsbehandling. 2. generations antipsykotika giver bl.a. risiko for agitation og sedation. Risikoen for agitation og sedation er afhængig af, hvilken type 2. generations antipsykotika der bruges, samt af diagnosen.

Af overlæge, ph.d. Antonio Drago, Regionspsykiatrien Vest, Region Midtjylland

Agitation eller sedation som følge af 2. generations antipsykotika, kan forhindre en optimal dosering, forværre compliance og umuliggøre effektiviteten af behandling af både skizofreni og depression. De forskellige 2. generations antipsykotika har en særlig bivirkningsprofil mht. sedation og agitation. Denne profil er også ændret, når der er tale om behandling af skizofreni eller tillægsbehandling ved depression.

Lurasidon, risperidon, olanzapin, aripiprazol og asenapin giver større risiko for agitation end ziprasidon, brexiprazol, quetiapin og iloperidon ved behandling af skizofreni. Aripiprazol giver også risiko for agitation, når den bruges som tillægsbehandling ved depression, mens quetiapin XR (prolong) ikke har en signfikant risiko for akatisi, når den bruges som tillægsbehandling af depression. Aripiprazol og paliperidon forårsager ikke sedation eller let søvnighed under behandlingen af skizofreni, mens olanzapin, quetiapin og quetiapin XR, sammen med ziprasidon, lurasidon og iloperidon giver risiko for søvnighed. Quetiapin og kombinationen af olanzapin og fluoxetin giver den største risiko for sedation under behandling af depression.

Forskellen i risikoen for akatisi er generelt mindre end forskellen ved risikoen for sedation, ved brug af 2. generations antipsykotika. Lurasidon har lidt mere end to gange større risiko for akatisi end olanzapin og aripiprazol ved behandling af skizofreni. Den ”number needed to harm” (NNH, hvor mange patienter i gennemsnit skal udsættes for en risikofaktor over en bestemt periode for at forårsage skade i gennemsnit på en patient) vil være ~ 11 ved lurasidon og ~ 31 ved aripiprazol. Risperidon ligger mellem lurasidon og olanzapin mht. risiko for akatisi. Quetiapin XR vil meget sjældent give akatisi, når den bruges for at behandle depression (NNH = ~ 91), aripiprazole har en større risiko (NNH = ~ 5). Olanzapin har mere end tre gange større risiko for at give sedation end aripirazole og iloperidone ved behandling af skizofreni (NNH = ~ 10 ved olanzapin vs ~ 34 ved aripirazol). Tillægsbehandling med quetiapin XR har cirka to gange større risiko for sedation end behandling med en kombination af olanzapin og fluoxetin ved behandling af depression (NNH = ~ 5 ved quetiapin XR vs ~ 10 ved olanzapin i kombination med fluoxetin) (Citrome 2017).

 

Citrome, Leslie. 2017. “Activating and Sedating Adverse Effects of Second-Generation Antipsychotics in the Treatment of Schizophrenia and Major Depressive Disorder: Absolute Risk Increase and Number Needed to Harm.” Journal of Clinical Psychopharmacology 37 (2): 138–47.