Har vi slet ikke lært noget af debatten om vold på bostederne?

Af Hans Henrik Ockelmann, overlæge, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab og udrykningslæge

Det er i dag et klart mål, at den ambulante psykiatri skal erstatte langvarige hospitalsindlæggelser. Samtidig ser vi, at de psykiatriske bosteder lider under den manglende kapacitet i akutpsykiatrien. Det forekommer derfor helt uigennemtænkt, at Region Hovedstaden nu vil beskære Det Psykiatriske Akutberedskabs budget til det halve, så tjenesten fremover kun er tilgængelig i weekenden.

I akutpsykiatrien har vi ofte påpeget, at kapaciteten i denne del af psykiatrien er utilstrækkelig. Det betyder, at alvorligt psykisk syge borgere undertiden ikke modtager en tilstrækkelig behandling i tide.

Vi har også peget på, at det er helt afgørende, at der er tilstrækkeligt med sengepladser. Hvilket desværre ikke har forhindret, at antallet af senge er skåret kraftigt ned.

I Region Hovedstaden har man forsøgt at mildne følgerne af de stadig færre senge gennem en ”præhospital” indsats, hvor alvorlige akutte psykiatriske problemer håndteres af en erfaren psykiater; dvs. en læge, som både kan tackle de komplekse problemstillinger og bygge bro til andre dele af sundhedssektoren, så man derigennem kan undgå indlæggelser.

Det Psykiatriske Akutberedskab (tidl. Psykiatrisk udrykningstjeneste) har før været under økonomisk pres, men nu lægges der op til, at over halvdelen af budgettet skal spares væk:  Fremover skal tjenesten kun være åben i weekenden. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag er der lukket. Der må man ringe til 1813.

Regionen begrunder sin nedskæring med, at akutte psykiatriske problemstillinger kan varetages lige så godt og sikkert af fx anæstesiologer, almenmedicinere og politiet. Der er ikke brug for særlige specialister.

Den vurdering mener vi er forkert. Og det er vi ret sikre på, at patienter, pårørende og personalet på landets bosteder vil være enige med os i. Akutpsykiatri kræver særlige kompetencer og erfaringer.

De problemstillinger, som psykiaterne i akutberedskabet håndterer hver aften og nat, er komplekse.  De omfatter diagnostiske, terapeutiske, forhandlingsmæssige og tværfaglige tiltag. Et højt psykiatrifagligt niveau er dermed afgørende for, at man kan undgå /minimere brugen af tvang og finde andre forsvarlige løsninger end indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Det er i dag et klart politisk mål, at den ambulante indsats så vidt muligt skal erstatte lange indlæggelser. Samtidig er der fokus på den manglende sikkerhed på vore psykiatriske bosteder. På den baggrund forekommer besparelsen helt uigennemtænkt.

Vi er overbeviste om, at besparelser af den størrelse, som netop er udmeldt, vil få alvorlige/skæbnesvangre konsekvenser for målgruppen – de svageste og mest lidende i vores samfund. Men det viser også, at somatik og psykiatri så langt fra er ligestillede, trods regeringens og Folketingets udtrykte ønske.

Snarere end at udsulte et velfungerende tilbud burde man se på, hvordan erfaringerne fra Det psykiatriske Akutberedskab kunne udbredes til alle storbyområder i hele Danmark.

Bragt den 5. oktober 2016 på Altinget