Historisk baggrund for betænkningsarbejdet

Historisk baggrund for målbeskrivelserne for psykoterapi-uddannelserne (tidligere Betænkningerne)

Siden 1972 har Dansk Psykiatrisk Selskab gennem udvalgsarbejde udformet retningslinjer for uddannelse i psykoterapi af læger i psykiatrisk og børne- ungdomspsykiatrisk speciallægeuddannelse.

De tidligere psykoterapiudvalg er fremkommet med følgende betænkninger:

  • November 1973 foresloges obligatorisk vejledning i psykoanalytisk orienteret individuel psykoterapi. Alle psykiatriske institutioner skulle have tilknyttet en overlæge eller ledende psykolog med det psykoterapeutiske arbejde og undervisning som funktionsområde.
  • Oktober 1975 genfremsatte man et revideret forslag med anbefaling af nedsættelse af et permanent psykoterapiudvalg under Dansk Psykiatrisk Selskab og oprettelse af supervisorkollegier med henblik på udarbejdelse af uddannelsesprogrammer.
  • November 1976 foreslog man obligatorisk teoriundervisning i psykoterapi samt et praktisk kursus i samtaleteknik på 70 timer. Supervision skulle være obligatorisk i speciallægeuddannelsen. Forslaget blev vedtaget ved urafstemning.
  • I 1979 blev 4 årlige supervisionskurser etableret.
  • Først i 1987 blev kursus i samtaleteknik/psykoterapi en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen. Kurset omfattede 30 timers superviseret individuel psykoterapi. Desuden krævede man en vis teoretisk undervisning, men mængden blev ikke specificeret. Til at varetage uddannelsen udpegede man en række vejledere. Udpegningen foregik ved de administrerende overlæger på psykiatriske afdelinger, og der blev ikke stillet formelle krav til vejledernes psykoterapeutiske eller kliniske uddannelse.
  • Februar 1993 blev der ved bestyrelsen i DPS vedtaget en omfattende betænkning om uddannelse i psykoterapi. Den beskrev 3 niveauer:
 

1) Grunduddannelsen,
som var den obligatoriske almene psykoterapi-uddannelse som led i speciallægeuddannelsen. Indholdet i grunduddannelsen bestod i at have udført mindst 60 sessioner terapi, hvoraf de 20 skulle omfatte gruppe-, par- eller familiebehandling. De resterende terapisessioner skulle fordeles på 2 patientforløb. Patientforløbene skulle følges med mindst 60 supervisionssessioner, hvoraf de 30 skulle modtages individuelt. Derudover skulle der modtages mindst 60 undervisningstimer i psykoterapeutisk teori. Supervisionen skulle varetages af terapeuter med vejlederuddannelse.

2) Vejlederuddannelsen
blev opdelt i hovedfag og bifag, hvilket skulle sikre en faglig bredde. Hovedfaget bestod af 60 timers teori samt 80 supervisionssessioner individuelt eller 90 i gruppe. Bifaget indeholdt 30 timers teori samt 30 timers supervision individuelt eller 33 timer i grupper.
Desuden blev der krævet egenterapi; enten 60 individuelle sessioner over mindst 2 år eller 100 timers gruppeterapi fordelt over mindst 2 år. Hovedfag og bifag skulle helst være indenfor hver sin referenceramme og mindst være indenfor hver sit behandlingsobjekt. Det blev forudsat at supervisorerne havde supervisoruddannelse.

3) Supervisoruddannelsen
forudsatte 80 timers supervision individuelt eller i mindre grupper samt mindst 40 timers teori.

  • I 1996 blev udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder, der var fælles for voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, etableret. Udvalgets første opgave bestod i at forestå implementeringen af betænkningen og sideløbende hermed at begynde revision af denne. Revision af betænkningen blev færdiggjort i 2000 efter de samme hovedprincipper som i 1993.
  • I 2000 var den nye betænkning klar, udformet efter de samme hovedprincipper som i 1993. Krav om godkendelse af supervisoruddannelse blev først indført i år 2000 med en overgangsordning løbende frem til sommeren 2003. Der blev oprettet en liste med godkendte vejledere.
  • I 2002 blev der indført en overgangsordning for godkendelse af specialiserede psykoterapeuter i kognitiv adfærdsterapi (KAT), som i overgangsordningen bl.a. ikke skulle opfylde kravene om bifag. Denne ordning skulle løbe frem til 2007, for at sikre godkendelse af tilstrækkeligt mange kognitive adfærdsterapeuter.
  • I 2008 kom der en ny betænkning. De væsentlige ændringer var i hovedpunkter:
    a) Betegnelsen vejleder/specialiseret psykoterapeut ændres til specialist i psykoterapi.
    På denne måde anvendes samme betegnelse som man anvender i Dansk Psykologforening.
    b) Grunduddannelsen skal indeholde uddannelse i både kognitiv adfærdsterapi og psykodynamisk terapi.
    c) De i selskaberne (BUP-DK og DPS) anerkendte psykoterapeutiske retninger er kognitiv adfærdsterapi (KAT), psykodynamisk terapi og systemisk terapi.
    d) Læger under uddannelse til specialist i psykoterapi har mulighed for at supervisere læger på grunduddannelsen, såfremt de modtager supervision.
    e) Uddannelse til supervisor er en overbygning på specialistuddannelsen og bør følge samme psykoterapeutiske retning som denne.
    f) Specialister i psykoterapi, som er under uddannelse til supervisor, har mulighed for at supervisere læger under uddannelse til specialist i psykoterapi, såfremt de modtager supervision af deres supervision.
    g) Autorisation til speciallæge indebærer en vurdering af opnåede kompetencer og færdigheder.
 

Betænkningen fra 2008 forsøger på samme vis at beskrive kompetencer og færdigheder, der skal opnås på Grunduddannelsen, på specialistniveau og på supervisorniveau.
Kravet om bifag bortfaldt.

  • Situationen op til 2008-betænkningen var, at der på mange af landets psykiatriske afdelinger var mangel på specialister og supervisorer i psykoterapi, og især specialister i kognitiv adfærdsterapi. Udvalget pegede dengang på følgende mulige løsningsforslag:
    a) Kommende psykiatere opfordres til at gennemføre en specialistuddannelse i psykoterapi – dels ved at uddannelsen betales af arbejdsstedet, dels ved at der gives mulighed for at gennemføre det nødvendige psykoterapeutiske arbejde integreret i den kliniske hverdag.
    b) Psykiatere og psykologer, der er godkendt som specialister i psykoterapi af DPS og BUP-DK er væsentlige at fastholde i psykiatrien mhp. supervision af yngre læger under uddannelse til speciallæger i psykiatri.
    c) Landets psykiatriske afdelinger kan være med til at sikre specialistuddannelse i KAT.
    d) Udenlandske specialister i KAT vil med fordel kunne engageres, idet der er for få specialister i KAT i Danmark til at dække det aktuelle behov for uddannelse.
    e) Supervisorer på udført terapi må være danske specialister i KAT og supervision pr. distance via tilsendte videooptagelser af terapisessioner en mulighed.
  • Et forslag fra udvalget om at udvide timetallet på Grunduddannelsen for at imødekomme de krav der foreligger fra UEMS (Union Européenne des Médicins Spécialistes) til psykoterapiuddannelser var i høring i DPS og BUP i marts 2008. UEMS krav til grunduddannelse var 120 timers teori og 100 timers supervision, hvoraf halvdelen skulle være individuelt. Det fremgik af høringssvarene fra især de voksenpsykiatriske afdelinger, at der generelt var opbakning til at danske krav bør leve op til UEMS krav, men at man ikke fandt det realistisk muligt at udvide timetallet på grunduddannelsen i voksenpsykiatri på daværende tidspunkt.
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab vedtog at følge forslaget om at øge timekravene mhp. at leve op til UEMS niveau. Der blev vedtaget en plan for implementering, der strakte sig over 12 år, dvs. til 2020.
    Dette medførte, at psykoterapibetænkningen med 2011 betænkningen blev delt op, således at Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab vedtog egen betænkning med nye timetal på grunduddannelsen og således, at voksenpsykiatrisk selskab fortsatte med hidtidige timekrav, men med ændrede krav til terapiretninger.
    I DPS-regi udgik den systemisk terapi og man kunne fremover kun blive godkendt indenfor enten den kognitive referenceramme eller den dynamiske referenceramme.
    Der blev også etableret separate psykoterapiudvalg for DPS og BUP.
 

2011 betænkningen gjaldt således kun for voksenpsykiatrien.
De tre niveauer i uddannelsen blev fastholdt, dvs. grunduddannelse, specialistuddannelse og supervisoruddannelsen.
Kravene til grunduddannelsen blev fastholdt, mens både timetallet og antallet af krav til specialistuddannelsen blev øget.
Supervisor uddannelsen blev fastholdt.
Dog blev der indført krav om skriftlig opgave til både specialist og supervisoruddannelsen.
Der blev opstillet evalueringsstrategier for alle uddannelsesniveauer.
DPS-psykoterapi udvalg godkendte ansøgninger og man arbejdede videre på vejlederlisten. Dvs. at vejledere godkendt før 2011 både kunne have baggrund i voksen og børnepsykiatrien, mens DPS godkendte specialister efter 2011 skulle være voksenpsykiatere, medmindre de havde ansøgt om dispensation.

  • Marts 2015 blev der lavet en gennemgribende revidering af betænkningen, med præcisering af kompetence krav med baggrund i internationale evalueringsstrategier. På tværs af landet blev udarbejdet et undervisningsprogram til grundkursus i psykoterapi, som var dækkende for kravet til den teoretiske del af grunduddannelsen.
  • Marts 2022 blev der lavet en lettere revision af betænkningen, hvor der blev taget stilling til krav om andel af tilstedeværelses supervision og en beslutning om at en del af supervisionen skulle udføres af supervisorer med lægefaglig baggrund.
    Psykoterapiudvalget var af den mening, at der er nogle særlige forhold ved at både være læge og psykoterapeut, og at kendskabet til arbejdsbetingelserne for læger i psykiatrien også var en nødvendighed i dele af supervisionen.
    De internationale evalueringsstrategier vedr. specielt KAT-kompetencerne blev lettet, da de ikke fandtes operationelle i Danmark.
    Psykoterapiudvalgets sekretariat blev overflyttet til Lægeforeningen, hvilket gjorde overholdelse af GDPR-regler mulig.
  • Psykoterapiudvalget begyndte i 2023 en revidering af betænkningen, som udmundede i Målbeskrivelsen af 2024.
  • Ordet “Betænkning” blev således ændret til “Målbeskrivelse”.
  • Målbeskrivelserne for Grunduddannelsen, Specialistuddannelsen og Supervisoruddannelsen blev gennemarbejdet med henblik på, at gøre dem mere læsevenlige, præcise og overskuelige.
  • En række krav til undervisere, supervisorer, lærerkræfter og supervision blev præciseret.
  • Kravet om, at en vis del af supervisionen skal foregå med lægelig supervisor, blev præciseret.
  • Kravene til opgaven på specialist- og supervisoruddannelsen blev gjort mere realistiske, og krævede ex. ikke længere skriftlig publikation.
  • Efter aftale med Bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab besluttes det i 2024, at øge timetallet af udøvet terapi på Grunduddannelsen i psykoterapi, således at det i den nye målbeskrivelse stiger fra 60 til 80 timer og frem til 2030 kan stige op til 100 timer, således at man vil leve op til de europæiske krav vedrørende udøvet terapi.
  • Der er i 2024 fortsat bekymring for, at der ikke er tilstrækkeligt med specialistgodkendte psykiatere til at supervisere på grunduddannelsen og ej heller tilstrækkeligt med supervisorgodkendte psykiatere til at supervisere på specialistuddannelsen.
    Psykoterapi-udvalget sender en bekymringsskrivelse til de lægelige direktører i Regionerne.
    Der er et generelt ønske i Dansk Psykiatrisk Selskab (inkl. FYP) om, at opgradere kendskabet til og færdigheder med psykoterapeutiske behandlingsmetoder blandt psykiatere i Danmark.