Kravene til grunduddannelse i psykoterapi fremgår af målbeskrivelsen (tidligere: betænkningen).
Psykoterapi er et væsentligt element af speciallægeuddannelsen i psykiatri. I andre europæiske lande har uddannelsen et større omfang end i Danmark, og den europæiske organisation for speciallægeuddannelse (UEMS) anbefaler da også medlemslandene, at grunduddannelsen omfatter minimum 100 timer teori/100 timer udøvet terapi/100 timer supervision, hvilket også svarer til grunduddannelsen i psykoterapi for speciallæger i børne-ungdomspsykiatri i Danmark. Dansk Psykiatrisk Selskab står for specifikationen af grunduddannelsen, og på baggrund af de nævnte anbefalinger og et ønske om at understrege det relationelle arbejde, som er så vigtigt i psykiatrien, bliver omfanget af grunduddannelsen øget de kommende år. Stigningen til 100/100/100 indfases langsomt for at sikre, at psykiatrihospitalerne er parate til at tilbyde den obligatoriske grunduddannelse.
Målbeskrivelsen for grunduddannelsen vil blive revideret med stigende krav efter dette skema:
Årstal | Teori-sessioner | Terapi-sessioner | Supervisions-sessioner |
2024 | 60 | 80 | 60 |
2026 | 80 | 80 | 60 |
2028 | 100 | 80 | 80 |
2030 | 100 | 100 | 80 |
2032 | 100 | 100 | 100 |
Psykoterapiudvalget vil udfærdige en specifikation af de forøgede elementer ved hver revision.
Hvilken målbeskrivelse gælder for dig?
Hvilken målbeskrivelse der er gældende afgøres af starttidspunktet for din hoveduddannelse.
Hoveduddannelsesforløb, der er påbegyndt inden ikræfttræden af den aktuelle eller tidligere kravspecifikation, falder ind under overgangsordning og skal derfor opfylde krav i henhold til den forrige kravspecifikation, men uddannelseslægen kan tilstræbe at opfylde aktuelle krav.
Et eksempel: Du er startet h-forløb 1. marts 2021. Du skal derfor bedømmes efter 2015 målbeskrivelsen, fordi 2022 målbeskrivelsen trådte i kraft 1. marts 2022.
Den psykoterapi ansvarlige overlæge
For at sikre en mere sammenhængende grunduddannelse i psykoterapi anbefaler Dansk Psykiatrisk Selskab, at psykiatriske afdelinger med uddannelseslæger ansat udnævner en Psykoterapi Ansvarlig Overlæge (PAO), som har til opgave at forbedre vilkårene for at få grunduddannelsen.
Seneste målbeskrivelse: 2024
Tidligere målbeskrivelser: 2022 2015
For at opnå speciallægeanerkendelse skal du bevise, at du har gennemført grunduddannelsen. Dette bevis kan udstedes, når du har dokumentationen for, at kravene i målbeskrivelsen er opfyldt.
- Hvis du er på uddannelseslæge.dk kan du uploade dokumentation under punktet Grundkursus i psykoterapi og efterfølgende sende mail til birte.smidt@regionh.dk om at grunduddannelsen er klar til godkendelse (der udstedes ikke bevis)
- Hvis dette ikke er muligt udstedes beviset ved at originaldokumentation fremsendes indscannet pr. mail til:
Birte Smidt, Klinikchef
Region Hovedstadens Psykiatri
Psykiatrisk Center København
birte.smidt@regionh.dk
Download skema for læger, der er startet Hoveduddannelse efter 1. januar 2024 her
Download skema for læger, der er startet i Hovdeduddannelse før 1. januar 2024 her
Ældre udgave af dokumentationsskema findes her