Antidiabetika til patienter med comorbid depression
af Christopher Rohde, læge og ph.d.-studerende Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien, Skejby
Introduktion:
Individer med type 2 diabetes og comorbid depression har en øget risiko for at dø og udvikle diabetes relateret komplikationer sammenlignet med individer med type 2 diabetes uden depression. Dette er muligvis forårsaget af dårlig compliance til diabetes medicin forårsaget af den pågående depression, hvilket er blevet påvist i en række studier. Endnu er det dog ukendt, om effektiv behandling af depressionen kan forbedre compliance til diabetes medicin
Metode:
I dette studie, hvor vi inkluderede omkring 87.000 individer med nydebuteret type 2 diabetes, undersøgte vi hvordan aktuel behandling med et antidepressiv medikament på diagnosetidspunktet for type 2 diabetes påvirkede diabetes medicin opstart, compliance hertil og HbA1c- og LDL niveauer
Resultater:
Vi fandt, at individer der aktuel var i behandling med et antidepressiv medikament på diagnosetidspunktet for type 2 diabetes havde en større chance for at starte på deres diabetes medicin, havde højere compliance hertil og havde en større sandsynlighed for at nå fornuftige LDL niveauer det første år efter deres type 2 diabetes diagnose. Samtidig havde de den samme sandsynlighed for at nå fornuftige HbA1c niveauer som individer med nydebuteret type 2 diabetes som ikke modtog antidepressiv medicin
Konklusion:
Disse fund indikerer, at behandling med antidepressiv medicin kan være vigtig ved folk med en pågående depression og samtidig nydebuteret type 2 diabetes.
Link til artiklen og link til omtale hos Lundbeckfonden, som har givet Christopher deres talentpris.
Reference:
The impact of hospital-diagnosed depression or use of antidepressants on treatment initiation, adherence and HbA1c/LDL target achievement in newly diagnosed type 2 diabetes
Christopher Rohde, Jakob S. Knudsen, Norbert Schmitz, Søren Dinesen Østergaard & Reimar W. Thomsen. Diabetologia (2020)