FYP-formand efterspørger øget fokus på supervision og uddannelsesmiljø

Dagens Medicin bragte d. 2. juli et interview med formand for Foreningen af Yngre Psykiatere, Troels Schmidt. I artiklen opfordrer han til, at supervision og uddannelsesmiljøet opprioriteres i psykiatrien. Han mener, at det er elementer, der kan bidrage til at løse den problemstilling, at mange speciallæger i psykiatri forlader specialet bl.a. pga. af manglende tid til patientkontakt.

»At udføre god psykiatri kræver tid til fordybelse, og når ikke man har det, kan man ikke bringe sin fulde faglighed i arbejdet med patienterne. Det er utilfredsstillende, fordi det ikke er det, man bliver uddannet til og særligt fordi det ender med at gå ud over patienterne. Det er med til at gøre det attraktivt at søge væk fra regionspsykiatrien,« siger Troels Schmidt.

Artiklen kan læses på Dagens Medicin.