September 2021

Antipsykotika bruges hyppigt ved ikke-psykotiske tilstande

To tredjedele antipsykotika-brugere i Danmark har ikke psykotiske lidelser og mere end en tredjedel af disse har ikke været i kontakt med hospitalspsykiatrien. Derudover ender en del af disse antipsykotika-brugere i længerevarende behandling. Hvorfor er disse tal så høje – og er tiden kommet til at se på udbredelsen af off-label brug af antipsykotika?

Skizofreni, andre psykoser og mani/bipolar sygdom er hovedindikationerne for de fleste antipsykotika som er markedsført i Danmark, men derudover bruges antipsykotika også ved en række andre psykiatriske tilstande. Dette lægemiddelforbrugsstudie er en undersøgelse af antipsykotikaforbruget i Danmark fra 1997 til 2018. Udover en opgørelse af det overordnede forbrugsmønster undersøges det også hvilke diagnoser som findes (eller ikke findes) blandt antipsykotika-brugere.

I 2018 udgjorde 10 antipsykotika mere 90% af det samlede salg opgjort på mængde: Quetiapin, olanzapin, risperidon, chlorprothixen, aripiprazol, haloperidol, zuclopenthixol, levomepromazin, flupentixol og clozapin. Quetiapin var det allerhyppigst brugte antipsykotika (recepter hos 51% af alle brugere), men flere første-generations antipsykotika var også hyppigt brugt (bl.a. chlorprothixen med recepter hos 11% af alle brugere).

Brugen af antipsykotika ved neurologiske lidelser (fx bevægeforstyrrelser og epilepsi) og cancer (antiemetika eller palliativ behandling) udgjorde tilsammen kun 4% af det samlede salg. Den største gruppe af antipsykotika-brugere (37%) havde ingen psykiatrisk, neurologisk eller cancer-diagnose i registrene, og kun en meget lille del havde været i kontakt med en praktiserende psykiater omkring udskrivelsen af antipsykotisk medicin. Cirka 65% havde kun været i kontakt med deres praktiserende læge på tidspunktet for receptindløsning. De grupper som hyppigst optræder uden diagnose i registrene er brugere af chlorprothixen, flupentixol, levomepromazin (nu afregistreret) og quetiapin.

Analyser af receptfornyelser tyder derudover på at op imod 40% af den særligt sårbare gruppe af antipsykotika-brugere med demenssygdomme er i behandling over 5 år. For antipsykotika-brugere med diagnosen tilpasningsreaktion er det cirka 18% som fortsat indløser recepter efter 5 år.

Samlet set tyder resultaterne på at antipsykotika bruges hyppigt i forbindelse med ikke-psykotiske tilstande, måske som beroligende behandling eller som sovemedicin, og derudover at en betydelig del af antipsykotika udskrives i almen praksis. Rationel brug af antipsykotika, herunder overvågning af kardio-metaboliske risikofaktorer og overvejelser om seponering bør løbende prioriteres.

Tidsskrift: Epidemiology and Psychiatric Sciences

Reference:

Højlund M, Andersen JH, Andersen K, Correll CU, Hallas J. Use of antipsychotics in Denmark 1997-2018: a nation-wide drug utilisation study with focus on off-label use and associated diagnoses. Epidemiol Psychiatr Sci. 2021;30:e28.

Link:

https://www.cambridge.org/core/journals/epidemiology-and-psychiatric-sciences/article/use-of-antipsychotics-in-denmark-19972018-a-nationwide-drug-utilisation-study-with-focus-on-offlabel-use-and-associated-diagnoses/4E6FCA0A4176DC8C5CBB57B8D414F7A3/share/d5dccafecb30638d6a1baa306a4f9545dea71af9