Avatar-terapi afhjælper kroniske hørelseshallucinationer
Effekten af at opbygge og arbejde med en grafisk repræsentation af hørelseshallucinationer, en avatar, i psykoterapi for psykose patienter er blevet dokumenteret i en randomiseret kontrolleret undersøgelse.
Avataren bliver opbygget på en komputer med særligt software. I det terapeutiske arbejde med avataren sidder terapeuten i et andet rum og kan tale til patienten, enten som sig selv, eller som avataren.
Avatar terapien består af 6 sessioner: først opbygning af avataren, dernæst kommunikation med den, hvor patienten taler den i mod med støtte fra psykoterapeuten, og til sidst to sessioner, hvor avataren giver efter og anerkender patientens styrker og positive kvaliteter. Efter hver session bliver der udleveret en optagelse af sessionen, inklusiv interaktionen med avataren, til at lytte til mellem sessioner. Avatar behandlingen blev sammenlignet med lige så mange manualiserede støttende psykoterapeutiske samtaler og indspilning af opmuntrende sætninger til at gennemlytte hjemme.
Undersøgelsen blev gennemført i én klinik i London og der blev inkluderet i alt 150 patienter med skizofreni spektrum eller affektiv lidelse med kroniske hørelseshallucinationer trods stabil medicinsk behandling. Der var 75 patienter i hver interventions arm og det primære udkomme mål, pointtallet for hørelseshallucinationer på ”Psychotic Symptoms Rating Scale” (PSYRATS-AH; måle område 0-40) 12 uger efter start. ”Avatar” gruppen (N=63) gik fra 29,6 (std 4,7) til 22,7(std 10,7) i hørelseshallucinations point på 12 uger, mens ”støtte”-gruppen (N=61) gik fra 30,5 (std 5,1) til 27,5 (std 7,8), hvilket var signifikant med p=0.009. Forskellen forsvandt dog ved målingen efter 24 uger. 7 patienter i avatar gruppen var helt uden hørelseshallucinationer ved 12 ugers målingen, og kun 2 fra ”støtte”-gruppen. Også en række sekundære mål, relateret til hørelseshallucinationer, var mindsket signifikant i ”avatar” gruppen.
Resultaterne er lovende, særligt da avatar terapien er ganske kortvarig i forhold til de specialudviklede terapiformer, der tidligere har vist sig hjælpsom mod hørelseshallucinationer, f.eks. længerevarende kognitiv terapi (25 sessioner).
Til denne kronisk plagede målgruppe er det godt at få endnu et terapeutisk håndtag. Det er endnu for tidligt at sige, om det vil kunne blive udbredt til en større målgruppe. Der vil utvivlsomt komme flere studier de kommende år.
Tidsskrift:
Lancet Psychiatry
Reference:
Craig TK, Rus-Calafell M, Ward T, Leff JP, Huckvale M, Howarth E, Emsley R, Garety PA.
Lancet Psychiatry. 2018 Jan;5(1):31-40. doi: 10.1016/S2215-0366(17)30427-3.
Link:
https://www.thelancet.com/journals/lanpsy/article/PIIS2215-0366(17)30427-3/fulltext